From war in Syria to pastries in Tallinn


Jeg har holdt af at lave mad, lige siden jeg var en lille pige. Jeg plejede at være i køkkenet med min mor for at hjælpe hende med madlavningen. Jeg hedder Nermiin Otaki, og jeg er fra Syrien. Jeg har boet i Estland i de sidste tre år. Det var hårdt i starten, men så vænnede jeg mig til det. De så på mig, som om jeg bare var en person, der bærer slør. Jeg er muslim. Jeg begyndte at kigge efter en restaurant for to år siden. Men ingen ville udleje til mig. Måske fordi jeg ikke er ester – her er jeg en flygtning. Jeg tror, at fremtiden her i Estland er god. Måske ikke for mig, men god for mine børn. For nu taler de rigtig godt estisk. Sidste skoleår gik rigtig godt. Jeg bestod med udmærkelse. Jeg vil rigtig gerne gøre skolen færdig og blive læge, men jeg vil også gerne være tolk. Jeg plejede at lave mad fra køkkenet i mit hjem. Det var virkelig svært for mig og så begyndte vi at lede efter en restaurant. Folk kunne lide vores mad og opfordrede os til at åbne en restaurant. Fordi vores mad er god og vores desserter er lækre. Så, vi lejede en restaurant. Vi bor tæt på og har været her én gang før. Det var rigtig godt og lækkert. Det er min fødselsdag i dag. Jeg er positivt overrasket og meget taknemmelig. It’s been really good for us. We are all happy about it. Jeg er så glad for, at vi gjorde det her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *